Historie

Ørre Forsamlingshus

                                                                                                                             Ørre Forsamlingshus er Hammerum Herreds ældste. Det blev opført i 1889, da Grundtvigianske kræfter ønskede sig sit eget samlingssted til bl.a. gymnastik og foredrag. De havde før holdt deres møder i Ørre Skole, hvor Indre Mission også afholdt deres møder.En af initiativtagerne til byggeriet var den navnkundige lærer Ivar Holmgaard, som var lærer i Ørre Skole på daværene tidspunkt. Der står en mindesten over Holmgaard, lige over for forsamlingshuset. Dette var lidt voldsomt for de Indre missionske kræfter, der herskede i området, de byggede så deres eget missionshus i nærheden, og det blev et slags religiøst kapløb om at blive først færdigt. Ørre Forsamlingshus stod færdigt i 1889, blot en uge før Missionshuset Nazaret.

 For år tilbage var der indrettet en lille lejlighed i den ene ende af huset, der hvor scenen nu er, her boede en overgang forsamlingshusets værtspar. For 100 år siden boede den kendte  præst, Enevold Therkelsen i lejligheden, indtil præstegården var blevet renoveret, da han havde fået præstegerningen i Ørre.



                                                      

                                                        

Gennem tiderne har der været afholdt et hav af fester og andre begivenheder, så som dillettant forestillinger, revyer, koncerter og meget mere.